Tilfredshed i top hos OPA´s patienter
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus har via Enheden for Brugerundersøgelser under Region Hovedstaden fået foretaget en uvildig analyse af tilfredsheden hos OPA’s ambulante patienter i 2009. 588 patienter, der har været til ambulant operation og/eller undersøgelse hos OPA over en seks ugers periode i efteråret 2009, har fået tilsendt et spørgeskema med samme spørgsmål, som er stillet til de patienter, der indgår i Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 – kaldet LUP 2009. Af de 588 patienter, der har fået tilsendt spørgeskemaet, har ca. 120 svaret.
Læs mere om Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009
Få en forklaring på, hvorfor OPA ikke fik mulighed for at deltage i LUP 2009
Sammenligning af oplevelser hos OPA´s patienter med landsgennemsnittet
Nedenstående skema viser, at patienterne hos OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus generelt er mere tilfredse end landsgennemsnittet af patienter. Således får OPA en bedre score på hele 17 ud af 19 stillede spørgsmål.
Konklusionen er, at tilfredsheden hos OPA´s ambulante patienter er i top. På OPA er vi glade for resultatet, men vi vil selvfølgelig også bruge undersøgelsen til at udpege områder, hvor vi kan forbedre og udvikle kvaliteten.
Tallene vedr. landsgennemsnittet er hentet fra Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009, kaldet LUP 2009. Tallene gælder for ambulante, ortopædkirurgiske patienter og er indsamlet og bearbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser under Region Hovedstaden. Data bygger på i alt ca. 10.000 patienter, der har været i ambulant ortopædkirurgisk behandling på alle landets offentlige sygehuse samt på 9 privathospitaler i perioden januar-marts 2009 (OPA indgår ikke i LUP 2009).
Tallene vedr. OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus er fra en selvstændig analyse – men med samme spørgsmål og bearbejdet af samme firma som LUP 2009, nemlig Enheden for Brugerundersøgelser under Region Hovedstaden. Data i OPA-analysen bygger på 120 regionsbetalte patienter, der har været i ambulant ortopædkirurgisk behandling på OPA i efteråret 2009. Der er altså tale om et spinklere datagrundlag og en anden tidsperiode for OPA-analysen end for LUP 2009.
Hele LUP 2009-analysen kan ses på www.patientoplevelser.dk.
Spørgsmål |
OPA
|
Lands-
|
|
| 1 | Hvordan vurderer du, at du blev informeret om længden af ventetiden, fra du blev henvist til ambulant behandling, til dit første besøg i ambulatoriet? Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
93,8 | 85,4 |
| 2 | Oplevede du, at der var ventetid, fra du skulle møde i ambulatoriet, til du blev kaldt ind? Antal procent, der har svaret ’lang ventetid’. |
12,6 | 19 |
| 3 | Oplevede du, at én eller flere kontaktpersoner i ambulatoriet havde særligt ansvar for dit undersøgelses-/behandlingsforløb? Antal procent, der har svaret ’én kontaktperson’. |
55 | 47,2 |
| 4 | Hvordan vurderer du, at ambulatoriets personale havde sat sig ind i dit sygdomsforløb ved de planlagte samtaler? Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
92,1 | 87 |
| 5 | I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling? Antal procent, der har svaret ’passende’. |
93,4 | 89,3 |
| 6 | I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din undersøgelse/behandling? Antal procent, der har svaret ’passende’. |
87,7 | 86,7 |
| 7 | Oplevede du, at der skete fejl i forbindelse med dit/dine besøg i ambulatoriet – f.eks. forkert udskrevet medicin, opstået skade under operation/behandling, bortkommen journal, forkert registrering osv. Antal procent, der har svaret ’ja’. |
15,8 | 15,9 |
| 8 | Hvordan synes du alt i alt, at personalet tog hånd om fejlen/fejlene, efter den/de blev opdaget? (Omfatter kun patienter, der har oplevet fejl) Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
83,3 | 67,8 |
| 9 | Oplevede du, at der opstod unødig ventetid under din undersøgelse/behandling i ambulatoriet, der forlængede dit/dine besøg? Antal procent, der har svaret ’ja’. |
10 | 19,8 |
| 10 | Hvordan vurderer du, at ambulatoriet samarbejdede med andre afdelinger/ambulatorier om din undersøgelse/behandling? Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
93,2 | 87,9 |
| 11 | Har du i forbindelse med dit/dine besøg i ambulatoriet modtaget skriftlig information om din sygdom og undersøgelse/behandling? Antal procent, der har svaret ’ja’, |
64,7 | 56,4 |
| 12 | Hvordan vurderer du alt i alt den skriftlige information, du fik i ambulatoriet? (Omfatter kun patienter, som har modtaget skriftlig information) Antal procent, der har svaret enten ’god’ eller ’virkelig god’. |
97,2 | 96,2 |
| 13 | Hvordan vurderer du alt i alt den mundtlige information, du fik i ambulatoriet? Antal procent, der har svaret enten ’god’ eller ’virkelig god’. |
91,5 | 91,9 |
| 14 | Var du tryg eller utryg, da du tog hjem efter dit/dine besøg i ambulatoriet? Antal procent, der har svaret enten ’tryg’ eller ’meget tryg’. |
91,7 | 89,6 |
| 15 | Hvordan vurderer du , at ambulatoriet og den kommende hjemmepleje/hjemmesygepleje samarbejdede om dit undersøgelses-/behandlingsforløb? Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
90 | 85,1 |
| 16 | Hvordan vurderer du, at ambulatoriet har orienteret din praktiserende læge om dit undersøgelses-/behandlingsforløb? Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
71,8 | 82,5 |
| 17 | Har du i forbindelse med dit undersøgelses-/behandlingsforløb i ambulatoriet været i tvivl om din livsstils betydning for dit helbred? (f.eks. motion, ernæring, rygning og alkohol) Antal procent, der har svaret enten ’ ja i nogen grad’ eller ’ja i høj grad’. |
24,4 | 25,8 |
| 18 | Hvordan vurderer du alt i alt, at dit samlede undersøgelses-/behandlingsforløb var tilrettelagt før, under og efter dit/dine ambulatoriebesøg? Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
94,7 | 91,6 |
| 19 | Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i ambulatoriet? Antal procent, der har svaret enten ’godt’ eller ’virkelig godt’. |
94,2 | 92,7 |