Spinalstenose
Har du føleforstyrrelser og snurrende fornemmelse i benene, lændesmerter eller trætte og tunge ben efter kort tids gang? Flere og flere får problemer med ryggen.
Spinalstenose er et stadigt større problem
Men det er langt fra alle, der får den rette hjælp til at få stillet den rigtige diagnose og dermed får den rette behandling. Ofte er diagnosen: spinalstenose – forsnævring af rygmarvskanalen.
Spinalstenose – et simpelt indgreb med enorm effekt
Omkring 1.200 danskere opereres årligt for spinalstenose. Eksperter vurderer, at tallet burde være op imod tre gange højere, men mange får aldrig stillet diagnosen. Selve indgrebet er relativt simpelt og meget effektivt; kirurgen fjerner det knogle- og bindevæv, der skaber forsnævringen, og skaber dermed plads i rygmarvskanalen.
Stivgørende rygoperationer hjælper
Ofte kombineres det kirurgiske indgreb mod spinalstenose med en stivgørende rygoperation, hvor to eller flere led i rygsøjlen stivgøres med kunstigt knoglevæv eller et skruesystem. Ved indsættelsen stabiliseres og stivgøres ryggen, og risikoen for tilbagevendende spinalstenose mindskes.
Spinalstenose – har du ondt i ryggen og gangbesvær?
Det er aldrig for sent at blive behandlet for spinalstenose, og succesraten er høj. Op mod 85 procent af alle patienter oplever, at smerterne efterfølgende mindskes kraftigt eller forsvinder helt.
Find dig ikke i gener, men bevar din livskvalitet
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus er din ekspert i spinalstenose, og vores meget anerkendte speciallæger er blandt de dygtigste i Danmark. Efter operationen for spinalstenose - og en eventuel stivgørende rygoperation - skal din lænd og ryg genoptrænes, hvilket vores dygtige fysioterapeuter er sande eksperter i.
Så få undersøgt din ryg – og bevar din livskvalitet.