_
Betalingsbetingelser for private patienter
Konsultationer hos speciallægen
Konsultationer, herunder forundersøgelse og kontroller, betales kontant eller på kreditkort i receptionen umiddelbart efter undersøgelsens afslutning.
Diagnostiske undersøgelser
Diagnostiske undersøgelser såsom røntgen, CT- og MR-scanning faktureres særskilt. En faktura vil blive fremsendt til dig pr. brev efter undersøgelsen, og betalingsdato vil fremgå af fakturaen.
Operation
Operation betales forud senest 5 dage før operationsdagen, enten kontant i receptionen eller ved en bankoverførsel til vores konto. Du har også mulighed for at stille en bankgaranti på beløbet.Det beløb, der faktureres for operationen, er forud aftalt med speciallægen, jf. prislisten. Der kan i visse tilfælde blive tale om en regulering af beløbet efterfølgende, fx ved brug af implantater.
Sygeforsikringen "danmark"
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan du muligvis få refunderet en del af dine udgifter til behandling, idet OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus har indgået aftale med "danmark" om ydelse af tilskud til patienter for behandling hos os. Du skal da benytte den betalte faktura som dokumentation til Sygeforsikringen "danmark".Er du i tvivl om, hvorvidt din lidelse vil være omfattet af tilskudsordningen, bør du kontakte Sygeforsikringen "danmark".