Om OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus
Udviklingen inden for det ortopædkirurgiske speciale går utroligt stærkt. Det skyldes blandt andet, at den kirurgiske teknik og teknologi er blevet meget avanceret, og derfor stilles der stadigt stigende krav til den enkelte kirurgs kompetencer. Du bør derfor sikre dig, at kirurgen har specialiseret sig i netop den ortopædiske lidelse, du skal behandles for.
OPA's erfarne speciallæger
OPA's erfarne speciallæger beskæftiger sig udelukkende med eget speciale. På den måde er du sikker på at blive undersøgt og behandlet af en erfaren læge, der er specialist i netop din sygdom eller skade.
Højteknologiske og moderne faciliteteter
Privathospitalet råder over højteknologiske operationsstuer og rummelige og moderne sengestuer. Der tilbydes behandling af alle typer ortopædkirurgiske lidelser, og patienter med ryglidelser behandles i tæt samarbejde mellem ortopædkirurgen og neurokirurgen. Der er mulighed for både ambulante behandlinger og operationer, der kræver kortere eller længerevarende indlæggelse.
På hospitalets sengeafdeling er der rummelige og lyse sengestuer med plads til 2-3 patienter på hver stue. Der er mulighed for enestue, hvis der er plads. Der er TV og trådløst netværk på alle stuer, så du under indlæggelsen kan holde dig opdateret. Du og dine besøgende kan også benytte den behagelige opholdstue, hvor der blandt andet er TV og the-køkken til rådighed.
|