Vi er specialister i neurokirurgi
Neurokirurgi er et medicinsk speciale, som beskæftiger sig med behandling af lidelser i kroppens nervebaner. I bevægeapparatet, som vi beskæftiger os med på OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus, er det særligt i nakken og ryggen, at der opstår skader, som kræver neurokirurgiske indgreb.
Neurokirurgi – overlad det trygt til os
På OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus ved vi alt om neurokirurgi. Vores to eksperter på området beskæftiger sig udelukkende med neurokirurgi, så du er sikker på at blive behandlet af en af Danmarks allerdygtigste inden for dette felt.
Vi er helt opdaterede på den teknologiske udvikling
Begge speciallæger har deres daglige gang på Aarhus Sygehus, hvor de konstant holder sig opdaterede om den nyeste forskning, den avancerede kirurgiske teknik og de seneste teknologiske landvindinger.
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus blandt få udvalgte
Vi er et af de ganske få udvalgte danske privathospitaler, der af Sundhedsstyrelsen er blevet godkendt til at udføre specialiserede rygoperationer i nakke og lænderygsøjlen. Vi kan derfor med rette anse os selv som specialister inden for neurokirurgien.
Kort ventetid
Kontakt os på telefon 86 12 11 86, så finder vi en tid til en grundig undersøgelse. Sammen med kirurgen vil du herefter finde en tid snarest muligt, hvis neurokirurgi er nødvendig.