Ledskred i albuen
Anatomi og funktion
Ledskred i albuen er en hyppig skade, og hos nogle patienter udvikler der sig gentagne ledskred efter mindre belastninger eller skader på albuen. Disse patienter kan kun behandles med en operation, der stabiliserer albuen.
Operation for ledskred i albuen
Når vi opererer for ledskred i albuen, gendanner vi nye ledbånd for at sikre stabiliteten i albuen.
Bedøvelse
Operation for ledskred i albuen foregår i fuld bedøvelse.
Indlæggelse
Du vil blive indlagt på operationsdagen og normalt udskrevet efter 2 dage.
Risici for komplikationer ved operation
I sjældne tilfælde vil operation kunne medføre en af flere bivirkninger: Nerveskade, løshed i albuen, bevægeindskrænkning, infektion.
Efterforløb
Efter operation for ledskred i albuen udstyres du med en bandage, som anvendes i 3-4 uger. Du kan herefter påbegynde genoptræningen, der i første omgang består af bevægetræning og efter 3-4 uger også styrketræning. Vi kan tilbyde genoptræning ved specielt kyndige fysioterapeuter.
