Hvis du ønsker at klage over din behandling
Nyt patientklagesystem fra den 1. januar 2011
Din klagemulighed som patient bliver forbedret den 1. januar 2011, når det nyoprettede Patientombud træder i kraft.
Som noget nyt bliver det muligt at klage over et samlet behandlingsforløb, ligesom du som patient vil kunne klage, hvis du ikke får indfriet en række patientrettigheder som for eksempel frit og udvidet frit sygehusvalg, kontaktpersonordningen eller betaling for sygehusbehandling i udlandet.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Fra den 1. januar 2011 er der med oprettelsen af Patientombuddet skabt en ny samlet adgang til klager, der vedrører sundhedsvæsenet.
Via Patientombuddet kan du anmelde en erstatningssag (man kan også anmelde en skade direkte til Patientforsikringen), anke erstatningsopgørelser og klage over behandling.
Du kan læse om dine muligheder for anke og klage på Patientombuddets hjemmeside www.patientombuddet.dk. Du kan også ringe til Patientombuddet og få råd og vejledning på telefonnummer: 72 28 66 00. Telefontid dagligt 10-14.
Erstatning for patientskade
Hvis du mener, at du er berettiget til erstatning for skader, som du er påført i forbindelse med en undersøgelse eller operation, kan du rette henvendelse til Patientforsikringen vedrørende erstatning. Alle patienter er omfattet af den offentlige erstatningsordning. OPA er altid behjælpelig med at udfylde formularen til Patientforsikringen.
For nærmere oplysninger kan du gå ind på www.patientforsikringen.dk.
Tlf. 33 12 43 43.
Vi hjælper dig på vej
Ring eller skriv gerne til OPA og hør nærmere om dine muligheder for at give ris, ros og klage. Vi hjælper dig naturligvis med at udfylde formularer, fremskaffe nødvendig dokumentation osv.
Tlf. 86 12 11 86 – eller opa@opa.dk.