_
Udskriv

Kalveknæ


 

Anatomi og funktion

En del børn har kalveknæ. De skæve knæ er både kosmetisk og funktionelt generende.
 

Operation for kalveknæ

Det er muligt at foretage en operation, hvor væksten på indersiden af knæleddet standses midlertidigt. Når knæene er rette, fjernes materialet og knæene vokser videre i normal stilling. Operationen kan kun udføres, mens barnet er i vækst, og jo mere barnet nærmer sig afslutningen af vækstperioden, jo mindre effekt er der af behandlingen. Drenge vokser normalt i knæene til deres 16 års fødselsdag. Piger vokser normalt i knæene til deres 14 års fødselsdag eller 2 år efter, at de har fået menstruation.

 

Bedøvelse

Operation for kalveknæ udføres i fuld bedøvelse.

 

Indlæggelse

Det vurderes individuelt, hvorvidt barnet skal indlægges, eller om det kan komme med forældrene hjem.

 

Risici for komplikationer ved operation

Som ved alle operationer er der en lille risiko for infektion, blødning eller årebetændelse. Der også altid en lille risiko for beskadigelse af lokale strukturer.

 

Efterforløb

Der vil være en del smerter efter operation for kalveknæ, men de vil dog kunne klares med smertestillende medicin.

 

Sygemelding

Barnet vil kunne gå på benene umiddelbart efter en operation for kalveknæ.
 

Priser

Se vejledende prisliste for priser.

Download pjece

Patientinformation om ambulant operation i fuld bedøvelse