_
Udskriv

Debatmøde om sundhed



Billeder fra debatmøde om sundhed på OPA den 11. november 2009


Anne V. Kristensen indleder debatmøde om sundhed på OPA
Anne V. Kristensen startede debatmødet ved blandt andet at udtale, at det offentlige sygehusvæsen skal være det bærende i sundhedsvæsenet, men at privathospitaler skal være et supplement. Da der ikke er flere fejloperationer i den private sundhedssektor end i den offentlige, kan omvisiterede patienter trygt anvende de private tilbud.
 

Bent Hansen opridser sine syspunkter vedr. den private sundhedssektor
Bent Hansen indledte med at forklare sine synspunkter, der primært handlede om, at der er en skævvridning i patientsammensætningen, der anvender Det Udvidede Frie Sygehusvalg. Bent Hansen fortalte desuden, at to sundhedssystemer er dyrere end ét, men han er klar over, at privathospitaler og -klinikker er kommet for at blive. Ifølge Bent Hansen bør det private alternativ kun anvendes ved flaskehalse i det offentlige sugehusvæsen og på udvalgte områder.

De mange fremmødte lytter interesseret til kandidaternes debat
Over 70 personer mødte op for at høre de to spidskandidaters synspunkter. Efter de indledende taler og debatter havde de fremmødte mulighed for at stille spørgsmål til de to debattører. Der var mange gode og interessante spørgsmål fra de fremmødte.

Kandidaterne lyttede også til modstanderens argumenter
Der var en god stemning under debatmødet, hvor kandidaterne også lyttede til hinanden. Afslutningsvist ridsede Anne V. Kristensen op, hvilken vision hun og Venstre har på sundhedsområdet: Patienterne skal være tilfredse, Venstre skal være en god arbejdsgiver og økonomien skal være god.


Bent Hansen sluttede af med at understrege, at værdigheden i sundhedsvæsenet skal fastholdes, så dem, der har meget, ikke kommer foran dem, der har lidt. Desuden vil han have sammenlignelige priser mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen. Ved de kommende forhandlinger mellem Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker lovede Bent Hansen at være fair men fedtet.