Beliggenhed
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus er centralt beliggende i Scandinavian Center Århus. I centeret ligger også OPA Fysioterapi, OPA Søvncenter og Hotel Radisson BLU.
Der er gode tilkørselsmuligheder og parkeringsforhold. Alle tog- og busforbindelser er i gåafstand. Lufthavnsbus fra Billund Lufthavn går lige uden for døren.
Kørselsvejledning
Hvis du kommer fra nord ad Grenåvej, følg da Dronning Margrethes Vej og fortsæt mod Havnen. Passér Europaplads og drej til højre ved politistationen ad Sønder Alle. Drej til venstre efter Rådhuspladsen ad Frederiks Alle og efter ca 150 m drejes til højre ad Sct. Nicolaus gade. Kryds Valdemarsgade og fortsæt lige ned i P-kælderen, hvor du parkerer på Plan 3.
Hvis du kommer fra nord af E45, forlader du motorvejen via afkørsel 46. Følg Århusvej ca 4 km og derefter Randersvej mod Aarhus C. Efter 5½ km drejer du til højre ad havnegade. Passér Europaplads og drej til højre ved politistationen ad Sønder Alle. Drej til venstre efter Rådhuspladsen ad Frederiks Alle og efter ca 150 m til højre ad Sct Nicolaus Gade. Kryds Valdemarsgade og fortsæt lige ned i P-kælderen, hvor du parkerer på Plan 3.
Hvis du kommer fra syd af E45, følger du motorvej 501 de sidste 10 km før Aarhus syd. Når motorvej 501 slutter, fortsættes lige ud ad Åhavevej. Efter 1,3 km drejer du til venstre ad Skanderborgvej og efter endnu 1,7 km til venstre efter Føtex ad Sct Nicolaus gade. Kryds Valdemarsgade og fortsæt lige ned i P-kælderen, hvor du parkerer på Plan 3.

Parkering
OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus er beliggende i Scandinavian Center Århus, som ligger midt i Aarhus by. Centret råder over 1100 P-pladser, hvoraf 900 pladser er overdækkede. Alle P-pladser er betalingspladser, så derfor trækkes en P-billet, når du kører ind på P-pladsen. Benyt indkørsel P ØST, og parker på Plan 3 i P-kælderen, hvor OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus har reserveret 4 pladser få meter fra indgangen til hospitalet.
Med bus
Lufthavnsbussen fra Billund stopper på Margrethepladsen, hvor OPA har til huse.
Lufthavnsbussen fra Tirstrup stopper på Banegårdspladsen, hvorfra du følger Banegårdsgade op til Frederiks Allé, som skal krydses. Drej til venstre ad Skt. Nicolaus Gade, hvorefter du ankommer til Scandinavian Center
Bybusserne 11, 14, 17 og 20 stopper på Frederiks Allé, hvorfra der er 2 minutters gang til OPA.
Med tog
Der er kun få minutters gang fra Århus Hovedbanegård til Scandinavian Center Århus. Følg Banegårdsgade, kryds Frederiks Allé og drej til venstre ad Skt Nicolaus Gade.
Elevator
Der er elevator i Scandinavian Center Århus, og du kan komme til OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus enten fra plan 4 eller plan 2 med elevator eller rulletrappe.
|